Køb af Playstation
Her et år efter lanceringen af Playstation 3 er prisen faldet kraftigt, samt spiludvalget begynder så småt at blive bedre. Dette betyder at konsollen begynder at blive interessant for andre end fans af Playstation. Det begynder også at vise sig på salgstallene som stiller og roligt stiger. Sony har efterhånden stor erfaring med at lave konsoller og har i mange år reélt været eneste mulighed for en konsol, dette har dog ændret sig de seneste par år. Dette betyder at flere og flere titler kommer til flere forskellige platforme og derfor er det i dag ikke på samme måde nødvendigt at have en playstation for at nyde alle de fede spil.
Hvis vi starter med at se på de andre muligheder man får hvis man køber en playstaion 3, så er det især blu-ray afspilleren i maskinen der adskiller den fra andre konsoller. Med dette drev kan man se film i HD kvalitet og er faktisk billigste mulighed pt. for at få en afspiller til HD blu-ray, at man så oveni får en konsol er kun et ekstra plus. Så ønsker man en blu-ray afspiller er det en utrolig god pris. Hvis man derimod kun ønsker en konsol til at spille på er den lidt pebret. Som med xbox 360 har man mulighed for at se video, billeder og høre musik der ligger på pc'en, der understøttes dog ikke så mange formater af video men dette skulle være på vej.
Kigger man på de spil som er udgivet til playstation er der stadig et stykke mellem de rigtig gode titler, men dette er altid det problem man oplever med nye konsoller og xbox 360 var også igennem denne periode et år tilbage. En kæmpe fordel for playstation 3 er at det er muligt at spille online mod andre uden det koster dig en krone, dette er for mig at se en klar fordel, der er dog andre der mener at xbox 360 online del er meget bedre netop på grund af at man betaler for servicen. Dette må også være op til den enkelte hvor meget man vil bruge online delen, for bruger man det kun en gang imellem så er det dyrt at betale 500 om året, men bruger man det ofte er det ikke så galt.
Som jeg også skrev omkring xbox 360 så skal man gøre op med sig selv hvad det er man ønsker fra sin konsol. Alle 3 konsoller har gode spil, men ikke alle i samme genre, så find ud af hvad der er vigtig for netop dig inden et eventuelt køb. Du kan selvfølgelig også vælge den simple løsning og købe alle 3 konsoller, så er det problem ordnet.